Nul huller i økonomien med Dansk Tandforsikring

Sådan refunderer vi dine regninger.

Her kan du læse, hvordan du indsender regninger, og hvordan pengene refunderes for dækkede behandlinger.

Praktisk info

Sådan refunderer vi dine regninger.

Når du har været til tandlæge, skal du i første omgang selv betale hele regningen. Derefter overfører du regningen til os. Det kan du gøre på to måder.

  1. De fleste tandlæger i Danmark kan automatisk overføre tandlægeregningen til os efter den er blevet betalt hos tandlægen
  2. Alternativt kan du uploader den på din private profil hos Dansk Tandforsikring

Hvis du selv uploader regningen, så skal du gøre følgende:

  1. På vores hjemmeside logger du ind under ”mit DTF” med MitID. Under fanen ”Upload regning” vedhæfter du din regning – OBS der må ikke være kode på dokumentet. Det er vigtigt, at du under din private profil kun uploader regninger for dig selv, da regningerne ellers registreres under en forkert person.

Når regningen er uploaded, skal du ikke foretage dig mere.

Vi udregner erstatningsbeløbet i forhold til de betingelser, der er gældende for din forsikring. Har du krav på en refusion, så bliver denne udbetalt til din NemKonto. Behandlingstiden varierer, men når regningen er behandlet, udbetales der refusion førstkommende mandag eller tirsdag.

Video
Videoguides

En række videoguides der kan hjælpe dig videre.